VIGTIG OPDATERING
Kære medlemmer. Vi følger fortsat myndighedernes retningslinjer. Det betyder, at der er nye ændringer efter regeringens pressemøde i fredags:
HOLD:
Fra d. 26. oktober er der plads til max 9 deltagere + instruktør grundet forsamlingsforbuddet. Vi tilpasser holdene så dem der er meldt på sidst, ryger først af. Du skal ikke bære mundbind i forbindelse med holdtræning.
MUNDBIND:
Fra d. 29. oktober skal du bære mundbind eller visir, når du ankommer og forlader Fredericia Idrætscenter, men ikke når du laver selve træningen.
TRYG TRÆNING:
Vi har fortsat en max kapacitet i træningscentret på 50 personer. Vi har flere rengøringsrunder hver dag. Vi beder dig holde afstand og følge retningslinjer, og blive hjemme, hvis du er syg, så vi fortsat kan træne sammen på sikker vis.
Vi ved, at de nye retningslinjer vil udfordre os alle, og vi vil gøre alt vi kan, for at du bedst muligt kan holde dig aktiv. Om det er i centret, på hold eller med online træning.
Vi er glade for at fortsat kunne holde åbent og træne med jer.