Svømmehallen i Fredericia Idrætscenter

Svømmehal

Som Ficness medlem har du gratis adgang til svømmehallen i den offentlige åbningstid. I svømmehallen tilbyder vi tre store svømmebassiner med tilhørende 1 ,3 og 5 meter vippe.

Vil du hellere slappe af og nyde varmen, skal du prøve vores dampbad og biosauna, som er placeret midt i svømmehallen. Hvis der skal lidt mere fart over feltet, kan du slå dig løs på forhindringsbanen i vores 25 meter bassin. Forhindringsbanen bliver lagt i vandet i weekender og skoleferier.

Svømmehallen er opdelt i tre primære bassiner. Et 25 meter bassin med en dybde på 1,8 meter - opdelt i 6 svømmebaner, et midterbassin med hæve/sænke bund og et 4,5 meter dybt springbassin med 1, 3 og 5 meter vippe, . Torsdag og Fredag er bassinerne slået sammen, og du kan svømme på 50 meter svømmebane.

Vi har gode og store omklædningsfaciliteter med rummelige skabe, der låses via dit Ficness chiparmbånd.