Kan du lide at træne udendørs, så byder vi på Løb & Skovfitness.
Turen begynder ved Fag og Firmas lokaler ved Firmaidrættens boldbaner ved Hannerup skoven.
Du behøves ikke tilmelde dig, du kan bare møde op, men sørg for at holde dig opdateret angående aflysning på nedenstående Facebookside. Vi vil alt i alt løbe ca. 3 -3,5 km. i et tempo, hvor de fleste kan følge med. BEMÆRK – Børne-medlemmer kan også deltage (eneste krav er at man kan gennemføre 1 km på 7 minutter).
Vi løber i Hannerupskoven, og på ruten vil der være stop, hvor der laves skovfitness hvor vi bruger egen kropsvægt og de naturlige redskaber der kommer på ruten. Der vil også være mulighed for spurt- og bakketræning, men stadig på en måde hvor alle kommer med i mål.
Vi løber i alt slags vejr - så tilpas din beklædning efter vejrguderne!
Facebooksiden ''Hannerup Trailløb og skovfitness'' benyttes til info ved en eventuel aflysning af holdet.