Aqua Fitmat

Aqua Fitmats er det sidste nye indenfor vandtræning!

Der trænes på eller ved siden af en oppustelig træningsmåtte som flyder på vandet! Man kan lave alle de traditionelle funktionelle gulvøvelser, som kendes fra yoga, pilates, mave/ryg, og andre hold. De bliver nu flyttet ud i vandet, hvor udfordringen er, at man samtidig med at man laver de forskellige øvelser, også skal holde balancen på sin måtte. Ved styrketræning på vand tvinges flere muskler nemlig til at være aktive, da de store muskelgrupper ikke kan holde balancen alene. Derfor bliver man ikke kun stærkere, men får samtidig meget større kontrol over kroppens center.

Træningen mixes og gøres ekstra sjov ved at have øvelser i vandet og rundt om måtten! Det er nødvendigt at man kan holde sig flydende i vandet.

Så er du til fuld fart, sved på panden og god musik, så er Aqua Fit Mat helt sikkert noget for dig!