FitnessBasket

Til FitnessBasket har du mulighed for at deltage til basketball træning.

Der er altid, som minimum, en håndfuld deltagere fra basketklubben i Fredericia – og alle tager godt imod dig.

Dette hold kombinerer kendte øvelser fra fitness-verdenen (Cirkeltræning, CrossFit m.m.) med simple basketball-øvelser. FitnessBasket er for alle der kunne tænke sig at prøve kræfter med basket, på en lidt anderledes måde, hvor øvelserne inkorporeres i vante fitnessrammer.

Holdet foregår i hal 3 hvor der er adgang til basketbolde og kurve, som indgår i øvelserne.

Det kræver hverken kendskab til basketball eller den store boldkontrol for at deltage, men det er en fordel ikke at være bange for bolden. Tempoet og sværhedsgraden holdes så vidt muligt oppe, men på et niveau hvor alle kan være med.